Synes egentlig det er en interessant nok problemstilling. Samtidig kunne jeg godt tænke mig at høre svaret på det omvendte spørgsmål: Hvor mange har oplevet at skulle arbejde selvom de er syge?
Jeg oplever nærmest altid en forventning om at skulle arbejde når jeg er syg eller har ferie. Det er specielt slemt hvis det er barn sygedag. Der er sgu altid en eller anden der skal have svar på et eller andet. Så jeg har ikke arbejdstelefonen tændt derhjemme længere…så må lokummet fandme brænde til jeg er tilbage, det er ikke mit problem. Og det bliver jo som regel løst alligevel.
Der er ikke en forventning om at jeg arbejder når jeg er syg eller har børn syge, men samtidig forsvinder opgaverne heller ikke, så der er et implicit pres til at arbejde igennem sygdom. Jeg tror egentlig ikke at pjæk er så stort et problem, men at et fænomen som quiet quitting - hvor man udelukkende yder minimum pga dårligt arbejdsmiljø eller er i et udsigtsløst job - har større indflydelse på performance end pjæk. Eller også er det i skøn forening.
Man kan sige at de virksomheder med det problem nærmest er * nødt* til at kigge indad og undersøge arbejdsmiljøet.
Dansk Erhverv kan løfte pegefingeren alt hvad de vil, men det ændrer jo ikke på noget.
Ideen med trivselsdage er ganske fin synes jeg, men man kunne måske også lade være med at hænge sig så meget i arbejdstid og så fokusere på om arbejdet bliver udført. Det er selvfølgelig forskelligt fra branche til branche, men der er masser af jobs hvor tid og sted er mindre vigtigt, men hvor arbejdsgiver alligevel kan se sig sur på en ligegyldig tidsregistrering eller antallet af sygedage osv.
Pjækkeri er jo ikke bare det at den ansatte ikke arbejder den dag. Det er jo også at den ansatte er i en situation hvor de føler sig nødsaget til direkte at lyve om deres fravær. Det er naturligvis skidt for begge parter at man lyver overfor hinanden og at man er i en situation hvor man ikke tør sige sandheden.
Hvis arbejdstiden derimod var mere fleksibel, så var den situation slet ikke nødvendig, og man kunne spare en del ressourcer på at gå og kontrollere folks færden.
Det er egentlig ret meget frihed man giver afkald på, bare fordi man tilbyder sin hjælp med at udføre noget arbejde for en anden som er villig til at betale for at få det lavet.
Der kan være mange gode årsager til at man ikke lige har lyst til at arbejde en given dag, så det forekommer mig underligt gammeldags og kontrollerende at arbejdsgiveren overhovedet altid skal have magten til at beslutte om det er i orden. Det er sådan en mentalitet fra fabriksarbejde i 1920erne. Langt de fleste jobs kunne gøres mere effektivt og med bedre resultater med en mere moderne strategi.
Selvfølgelig findes der jobs hvor vagtplanen skal hænge sammen, men der mindst lige så mange hvor det ikke er nødvendigt, og alligevel er begge dele omfattet af stort set samme lovgivning.
Hvis man gerne vil løse det for alt og alle på én gang, så er det da heldigvis også ligetil: Sæt arbejdstiden ned til 32 timer/4 dage. Så er de ansatte ikke tvunget til at pjække.
