Exo_Sax at 2023-09-28 19:11:43+00:00 ID: k2mqxe6

Frederiksen har vist sig ude af stand til at maskere hendes foragt for samfundet og især de arbejdere, der traditionelt har udgjort socialdemokratiets fundament. Udtalelser som disse får hende kun til at fremstå yderligere virkelighedsfjern og fjendtlig. Og så er det jo også at erklære sig som modstander af alt det, socialt orienteret politik historisk har stået for. Enhver, der har hidset sig op over, at folk som mig selv beskriver det moderne S som et borgerligt parti, der kun pynter sig med lånte røde fjer, når det er belejligt, må vel efterhånden også være ved at indse, at det her nonsens intet har at gøre med nogen form for rød politik?

At man skal arbejde mere alene for retten til at arbejde endnu mere, og at velstanden ikke skal ødsles væk på velfærd og fritid, men på muligheder for at arbejde endnu, endnu, endnu mere, er klassisk borgerligt. Især når det kommer til synet på den menige arbejder, der tror, at vedkommendes eksistens handler om andet end at være et talende værktøj, underlagt elitens økonomiske interesser. Foragten for den dovne og uduelige arbejder er tydelig, når ønsket om mere tid til at forfølge interesser uden for arbejdspladsen bliver karakteriseret som en karakterbrist; man skal jo selvfølgelig give alt for økonomien! Husk at uden din store indsats, bliver der ikke råd til at lette topskatten. Hvis ikke du som menig arbejder kan finde glæde, stolthed og personlig tilfredsstillelse i at vide, at dit slid går til at sikre, at eliten kan blive endnu rigere, så må det jo skyldes, at du er grådig og egoistisk, og slet ikke kan se det store billede, hvor millionæres svulmende formuer er langt vigtigere end om du kan komme til lægen inden for en uge, eller har tid til at læse alle de bøger, du gerne vil læse. Ja, eller bare at have muligheden for at tilbringe mere tid med dine børn, der i stigende grad mistrives, og som ikke har andet at se frem til, end at skulle forsøge at rydde op i det rod, den tænkemåde har skabt.

Men Frederiksen er ny i den borgerligere sfære, og derfor kan det jo heller ikke undre nogen, at de øvrige borgerlige må ud at minde hende om, at det altså ikke er meningen, at man skal sige det højt på den måde. At man altid lige skal vikle det ind i noget tågesnak om personligt ansvar, frihed og andre tomme floskler, og altså ikke gå ud og direkte minde folk om, at de er underlagt et moderne stavnsbånd, og at de skal huske deres plads.