Hej alle,

Jeg tænker at mit mindre hobbyprojekt i det nye år bliver at sætte en mindre NAS op - i første omgang udelukkende til Immich og Jellyfin. Mit tekniske niveau er der hvor jeg ved at de to eksisterer, men jeg ruller stadig med Windows som mit OS generelt.

Jeg har ikke tænkt at skulle bygge min egen nas, men har lidt kig på en ugreen DXP2800, da den løsning også samlet ender med at have et budget jeg synes er ok.

I første omgang tænker jeg at alle vores dvd’er skal samles på den, så vi måske kan få set nogle af dem. Så efter mange år uden et disk drev skal jeg nu til at anskaffe mig et eksternt disk drev som kan samarbejde med MakeMK.

Mine spørgsmål er derfor:

  1. Er der nogen gode tanker jeg skal have gjort mig før jeg går i gang?
  2. Nogle anbefalinger til et eksternt disk drev som arbejder godt sammen med MakeMKV?
  • krydret_ismaskine@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    ·
    19 hours ago

    Jeg valgte for nogle år siden at bygge min egen NAS/medieserver, baseret på et mini-ITX-bundkort med en passivt kølet Intel Celeron J4105, 32 GB RAM og en håndfuld diske jeg allerede havde. Jeg bruger et mini-PCIe-kort med 10x SATA-porte oven i de 4 på bundkortet, vistnok et ASM106x-chipsæt som er understøttet af alle moderne styresystemer.

    Jeg har omkring 16 TB lagerplads i et btrfs RAID1, der er fint plads til alle mine legitimt rippede film osv.

    Maskinen skulle være lille og lydløs, da den skulle stå i stuen og være sat til TV’et som medieafspiller. Efter vi er flyttet i hus og den har fået plads i kælderen er den dog flyttet i et microATX-kabinet med bedre køling og plads til flere diske, og mulighed for opgradere til et microATX-bundkort og en bedre CPU/GPU i fremtiden.

    J4105’eren kan dog transcode 4K h.264/h.265 på GPU’en uden at brokke sig overhovedet og jeg har maks. 2 klienter kørende samtidigt, som begge er 1080p så den klarer det fint indtil videre.

    Softwaremæssigt startede den som OpenSUSE Leap, med Samba til fildeling og Kodi som mediecenter. Jeg gik dog hurtigt over til Jellyfin, det virker bare 100x bedre for mig.

    I dag bruger jeg OpenSUSE MicroOS, som er et moderne “immutable” OS designet til at være mere robust, sikkert, minimalistisk og selv-opdaterende. Alt software kører som containers og det er næsten kedeligt når det først er sat op 😄 det passer bare sig selv og opdaterer alting automatisk en gang om ugen. Hvis noget går galt kan man altid vende tilbage til et tidligere snapshot.

    Min primære klient er Jellyfin-appen på en Chromecast With Google TV HD sat til fjernsynet i stuen. Igen virker det så fint at det næsten er kedeligt, den spiller nærmest alt og serveren transcoder resten uden at brokke sig.

    Det eneste lille hul i osten er manglende AV1-support. Jeg vil gerne bruge det videocodec i kombination med Ogg Opus, da det er open source og bedre end h.265 plus AAC. Desværre er det ikke understøttet af GPU’en i serveren, der skal en nyere generation til.

    Og når jeg en dag skal opgradere TV til 4K, skal jeg på jagt efter en god afspiller med support for alle codecs og ordentlig HDR/Dolby Vision-understøttelse. Det er umiddelbart ret svært i dag.

  • leopardpuncher@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    7
    ·
    2 days ago

    Jeg har en Synology NAS som jeg er meget glad for. Har ikke erfaring med andre NAS’er, men styresystemet DSM fungerer godt, og jeg har en god samling af apps kørende i Docker (via Portainer) med NAS’en som server. Jellyfin sender bl.a. video til TV i stuens AppleTV.

    Ift. dit scenarie har jeg også Jellyfin og Immich kørende, som begge virker upåklageligt. Vær opmærksom på at begge stiller rimeligt store krav til RAM og processor.

    Min NAS er en DS423+ med 16gb ram. Kører små ~40 containere fordelt over ~20 stacks.

    • LiveFromDK@feddit.dkOP
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      2 days ago

      Nu hvor Synology ser ud til at være et nej, så vil jeg lige spørge om noget andet: Apple TV setup. Hvilken app bruger du på Apple TV siden? Jeg har downloadet og kigget på infuse og senplayer som begge virker rimelig ligetil.

      • leopardpuncher@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        3
        ·
        1 day ago

        Jeg bruger Swiftfin, fungerer fint nok til mit behov. Har tidligere brugt Infuse, men har fået for meget abonnement-lede til at ville fortsætte, så skiftede for … 1,5 år siden? 🤔

        Har set andre tale varmt om MrMC, men har ikke prøvet. Skulle vist være abandonware, og stadig fungere fint.

        Plex burde virke, men jeg er på Jellyfin fordi jeg hader Plex (både interface og forretningsmodel), så det er ikke for mig.

        Streamyfin til tvOS skulle vist være på horisonten.

      • noughtnaut@lemmy.world
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        1 day ago

        Altså til et første stop behøver det jo ikke at være sprit ny hardware, du kan jo sagtens finde en ældre maskine brugt og så er deres disk-krav vel ikke så vigtigt? Min 11 år gamle DS916+ (eller er det en 18+?) kører stadig upåklageligt.

      • Jon Brohauge@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        3
        ·
        1 day ago

        Jeg har en Synology NAS, som jeg er rigtig glad for. Når det så er sagt, vil jeg ikke anbefale Synology efter deres nye krav og specifikke HDD Skulle jeg udskifte min nuværende NAS, ville jeg kigge nærmere på UGreen.

      • leopardpuncher@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        2 days ago

        Holy shit, det virker som komplet selvmord! 🤯

        Enig, så må jeg også trække min anbefaling tilbage, selvom jeg er glad for den jeg har 😓

        Enshitification strikes again 💩 🤮

        • jjffnn@feddit.dk
          link
          fedilink
          arrow-up
          3
          ·
          2 days ago

          Ja, jeg var også overrasket over nyheden.

          Jeg er også godt tilfreds med min, men jeg kan ikke med god samvittighed anbefale belortede produkter. 😅

          • President_Pyrus@feddit.dk
            link
            fedilink
            arrow-up
            3
            ·
            2 days ago

            Og det er derfor jeg ville kigge på at købe en gammel brugt computer i stedet. Så længe man køber noget fra Intel Skylake generationen (i5 6600K fx, jeg ved ikke hvilken AMD generation), så får man altså noget med et fornuftigt forhold mellem ydeevne og strømforbrug.

            • jjffnn@feddit.dk
              link
              fedilink
              arrow-up
              3
              ·
              2 days ago

              Enig.
              Hvis jeg skulle have en nas i dag ville jeg prøve at skaffe noget ældre brugt hardware. Et itx board, godt med sata porte, nvme til boot, og en sff case med drive cages. Så kan man lave sin egen nas.
              Men jeg er også krævende. 😂
              Jeg ville dog nok anbefale lidt teknisk snilde eller lærelyst til den løsning dog.

              Hvis man bare vil have en set and forget løsning mener jeg at have hørt ugreen skulle være rimelig okay og relativt billigt.

  • bobslaede@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    8
    ·
    edit-2
    2 days ago

    Mit setup er som følgende, hvis det skulle være interessant. Så er der lidt at læse op på i hvert fald :)
    Jeg vil beskrive det med de tekniske termer, så du har noget at søge efter på nettet.

    NAS med diske i RAID, og NFS fil-share

    NUC med docker, og følgende compose stacks:
    dockge (til at manage docker compose stacks, komodo er et mere teknisk alternativ)
    pihole (lokal DNS med adblocking)
    traefik (reverse proxy, til at tilgå services lokalt, kører port 443 for ssl, sørger for certifikater med lets encrypt DNS challenge)
    newt (tunnel til pangolin)
    immich (den kender du, docker volume til billeder er mounted på NFS share, labels på container til traefik)
    backrest (backup service, som skiftevis tager backup til en usb disk, og til en storage box hos Hetzner)

    VPS hos Hetzner (firewall konfigureret til kun at tillade ssh osv hjemme fra mig selv)
    pangolin (reverse proxy med tunneling til resourcer på andre servere)

    Jeg har et rigtig domæne, som jeg bruger til alle mine services, både lokalt, og eksternt.
    Når jeg hjemme på mit eget netværk tilgår en service som f.eks. Immich, så fungerer det således:
    https://immich.domæ.ne/ -> DNS til pihole -> CNAME (immich.domæ.ne) -> A (server.local) -> traefik container -> immich container

    Når jeg er ude og tilgår min server:
    https://immich.domæ.ne/ -> en eller anden DNS server -> CNAME (immich.domæ.ne) -> A (pangolin.domæ.ne) -> Hetzner VPS -> pangolin container -> newt tunnel hjem -> traefik container -> immich container

    På den måde har jeg “offline first” forbindelse til alle min services hjemmefra, alt hjemme tilgår direkte uden at forlade huset.
    Udefra har jeg forbindelse hjem til, uden at jeg skal åbne porte på min router.

    (Hvis du kun har én backup, har du ingen, 3-2-1 backup)

  • bobslaede@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    7
    ·
    3 days ago

    Jeg købte en brugt nas på dba, og diske også. Sparede en masse penge, og har nu 3 x 10 tb diske i raid. Så 20 tb brugbart.
    Bruger selv immich og jellyfin, som kører på en nuc, også brugt, med data på nas.
    Backup på en ekstern disk, samt i skyen.
    Adgang udefra via en virtuel server fra hetzner, som har en wireguard tunnel til min maskine hjemme.

    • SorteKanin@feddit.dkM
      link
      fedilink
      arrow-up
      7
      ·
      3 days ago

      Hvad er egentlig grunden til at bruge raid hvis du alligevel har backups? Min forståelse er at raid er til availability, ikke backup, men det virker lidt ligemeget med high availability hvis det bare er til personligt brug.

      • bobslaede@feddit.dk
        link
        fedilink
        dansk
        arrow-up
        7
        ·
        3 days ago

        Hvis én af mine diske går i stykker så virker det hele alligevel. Så kan jeg købe en ny disk og putte i, og så bliver min data igen replikeret over på den. Det er diske med metal plader der snurrer rundt, og jeg har før været ude for at de går i stykker.
        Min backup er det rene data, så der vil jeg skulle genskabe services, og så restore fra backup, for at få det hele til at virke igen.
        High availability ville nok nærmere være at jeg havde flere maskiner som kunne tage over for hinanden, hvis der skulle ske noget.

        • SorteKanin@feddit.dkM
          link
          fedilink
          arrow-up
          3
          ·
          2 days ago

          Min backup er det rene data, så der vil jeg skulle genskabe services, og så restore fra backup, for at få det hele til at virke igen.

          Jeg ville nok personligt regne med at det sker så sjældent at jeg hellere ville have 10 TB mere plads og så leve med den sjældne nedetid og at skulle genskabe fra backuppen, men det styrer du selvfølgelig selv :)

          • bobslaede@feddit.dk
            link
            fedilink
            dansk
            arrow-up
            3
            ·
            2 days ago

            Jeg har mange services kørende, og det er ikke alle hvor jeg kan bare tage en kopi af filerne. F.eks. så skal databaser stoppes først.
            Til databaser bruger jeg et backup script, som ikke kræver at de skal stoppes. Det kan jeg også bruge til at restore med.

            Hvis jeg ikke kørte RAID, og bare én disk fik det dårligt, så skal jeg genskabe alt fra backup. Med RAID skal jeg bare putte en ny disk i, inden en af de andre også får det dårligt.

            Det er vel også en del af et backup system. Hvis du kun har én backup, har du ingen, har du 2, har du 1 osv.
            3 backups, 2 lokale og 1 remote. Hvis jeg mister en backup, så laver jeg en ny.
            Det er trods alt alle vores billeder, så der vil jeg ikke satse på at én backup er nok.

  • SorteKanin@feddit.dkM
    link
    fedilink
    arrow-up
    7
    ·
    3 days ago

    Held og lykke med priserne, er det ikke lidt vildt med SSDer og RAM nu om dage? 😬

    at alle vores dvd’er skal samles på den […] Nogle anbefalinger til et eksternt disk drev som arbejder godt sammen med MakeMKV?

    Verden er sgu lille, jeg har siddet og kigget på lidt af det samme!

    Jeg er absolut også newbie når det kommer til den slags, men som jeg forstår det er DVDer intet problem. DVDers kopibeskyttelse (DRM) er meget primitiv og for længst brudt så der er intet problem der.

    BluRay og især 4K UHD BluRays er det større problem, da deres DRM er mere sofistikeret. Men det er til at komme udenom med det rette drev, rette firmware og rette software, så vidt jeg forstår.

    Desværre mener jeg ikke det er tilladt i dansk lovgivning at sprede information omkring hvordan man bryder DRM, så jeg kan ikke rigtig sige meget mere. Jeg er ikke advokat, men som jeg forstår er det dog lovligt at lave privatkopier, altså kopier til din egen (eller husstands) private brug. Du må naturligvis ikke dele eller sælge de kopier og kopierne skal vist også slettes hvis du nogensinde sælger disken du har kopieret dem fra. Se fx Ophavsretsloven §12.

    For en konkret anbefaling: Fx dette drev, som vist i virkeligheden bare er en LG BU40N indeni (dvs. Verbatim er vist bare brandet der er sat på udenpå).

  • President_Pyrus@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    2
    ·
    2 days ago

    Jeg har et 10 år gammelt Blu Ray drev, som er sat til min unRAID server, så når jeg smider en disk i bliver den automatisk rippet med en MakeMKV container. Jeg ved dog ikke hvad jeg skulle gøre i dag, for det er vidst svært at finde drev med den rigtige firmware.

    • SorteKanin@feddit.dkM
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      2 days ago

      10 år gammelt Blu Ray drev

      Har du oplevet nogen degradering eller problemer? Som jeg forstår er det jo ikke sådan at de her drev bare varer evigt.

      • President_Pyrus@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        2
        ·
        2 days ago

        Er det ikke fra disken, og ikke drevet? Men det er ikke sådan at jeg har lagt mærke til noget - jeg bruger den måske en gang hvert andet år efterhånden, så det er ikke sådan at jeg lægger mærke til en forskel.

        • SorteKanin@feddit.dkM
          link
          fedilink
          arrow-up
          2
          ·
          2 days ago

          Jeg mener at have læst at laseren i drevet efterhånden bliver slidt, men jeg har ingen erfaring selv. Men det lyder heller ikke som om den bliver brugt meget så.

          • President_Pyrus@feddit.dk
            link
            fedilink
            arrow-up
            3
            ·
            2 days ago

            Nej, udover lige da jeg fik det, har det bestemt ikke været på overarbejde. Den største arbejdsbyrde er jo lige når man begynder at rippe sin samling. Derefter er det jo mest lejlighedsvist at man køber nye film og serier.