• 0 Posts
  • 59 Comments
Joined 14 days ago
cake
Cake day: February 28th, 2025

help-circle



  • Haha ej jeg er en klods, jeg glemte at få ordet “ikke” ind i min forrige post. Jeg mente at jeg helst ikke ville dele tegningerne fra bogen før min veninde har set dem som den første, men at jeg gerne ville vise noget andet halløj jeg har lavet, hvis det er. Omg. Et enkelt ord kan virkelig ændre betydningen af en hel paragraf hahaha. Det må du undskylde xD

    Din eks lyder også som et rigtig godt menneske! Håber at I stadig er gode venner :D men ja… for helvede katte. De ødelægger seriøst alt og alligevel elsker vi dem xD


  • Ooooh! Pøj pøj med jobsamtalen! Håber du så på at have jobbet midlertidig indtil det andet er klar i august eller? :D håber du har held i sprøjten!

    Ah, psh! Altså, jeg var dybt forelsket i Quasimodo fra Klokkeren fra Notre Dame da jeg var lille og jeg kender mange damer der havde det på samme måde både med ham men også med rigtige kød og blod-mænd der ikke lige ligner en fotomodel. Det er det indre der betyder noget. Hvordan er han overfor andre? Hvordan er han overfor sig selv? Er han sådan en der vil forsvare andre og stå ved sine overbevisninger når vandene går højt? Tør han stå ved sine egne følelser og vise sårbarhed? Har han interesser han går op i? Kan han lide sit job? Hvad gør ham sur? Hvad gør ham glad? Har han humor? Er han rar at være sammen med? Sådan nogle ting er ret vigtige, synes jeg pg det er også det jeg hører fra de fleste kvinder jeg kender. Har en veninde der er mega ligeglad med hvordan hendes mand ser ud. Hendes drøm er bare at finde en mand der ikke vil prøve at lave om på hende.

    Ja, han kom faktisk nærmest med posten, min kæreste. Vi kendte hinanden lidt gennem et forum hvor vi begge hang ud og så begyndte vi at snakke meget sammen på et tidspunkt og han bestemte at vi skulle være pennevenner. Sendte mig et stort brev med en håndskrevet beretning om sin dag, pressede blomster, udklippede citater om kærlighed som han havde fundet på nettet og et lille akvarelmaleri i postkort størrelse som han selv havde lavet selvom han normalt hverken tegner eller maler.

    Jeg er desværre psyko-perfektionist, så efter at have modtaget sådant et fint brev så valgte jeg at lave en meget gennemarbejdet tegneserie i vandfarve med figurer, der var baseret på os og jeg ville lave den som et slags morsomt eventyr, hvor hans figur og min figur tog på eventyr sammen. Men min perfektionisme gjorde at jeg ikke kunne lave den færdig så han endte ned at blive utålmodig og skrev at han ville smide en taske på ryggen og komme på besøg i stedet for. Og så rejste han fra den anden ende af Danmark over for at hænge ud med mig en weekend I min lille lejlighed. Det var mega hyggeligt. Vi kunne bare snakke om ALT og jeg følte at han virkelig var oprigtigt interesseret i at lære mig at kende som menneske. Skal lige siges at jeg er dum som en dør. De pressede blomster, kærlighedscitaterne og den lille akvarel, der nu hang på køleskabet var ikke hint nok for mig til at fatte hans intentioner. Jeg troede bare at han var flink. Mens han var i min lejlighed var han respektfuld og prøvede ikke på noget. Vi var bare to pals der hang ud. Men jeg tror godt vi begge mærkede at der var et eller andet der. Eller, han vidste det og jeg var sådan lidt “ej, man skulle da næsten finde en fyr som ham her at slå sig ned med.” Tog ham et stykke tid at få mig til at lægge to og to sammen. En måned eller tog, tror jeg. Han var nødt til at bøje det i neon for mig og derfra blev jeg mega befippet og afviste ham fordi jeg ikke ville ødelægge vores venskab. Ud over selvsikker så er han også det mest stædige æsel jeg nogensinde har mødt så han tog sig tid til at overbevise mig om at det altså ikke var en tosset ide at finde sammen. Ingen af os kan huske hvornår vi blev kærester fordi processen var som gletsjer, så vi valgte en tilfældig dato som vores årsdag, der ikke lige lå oven i familiemedlemmers fødselsdage.

    Vi har været sammen i 15, snart 16 år og er midt i 30erne. Han var stadig en stor teenager da vi mødte hinanden. Hans største skavanker er at han elsker ketchup på alt og har dårlig far-humor, men det lærer man jo at leve med.


  • Tak tak :D jeg ved at hun vil blive glad for hun ved ikke at jeg har lavet den til hende 😈

    Vi er mega gode venner! Vi er ren Romeo og Julie (no homo edition) for sandsynligheden for at vi mødte hinanden og blev venner var tæt på 0. Internettet er en fantastisk og random tingest nogle gange.

    Jeg kan godt prøve at dele nogle andre skitser jeg har lavet, men jeg vil dele ting fra bogen da jeg synes det er hende, der skal se bogens indhold først. 🤗 måske kan jeg dele lidt fra den når hun har fået den 😀


  • Tak! Og jeg forstår dig godt. Det er bestemt heller ikke noget jeg vil anbefale folk at gøre med mindre de er forberedte og har tiden til det for det går ind og piller ved hele din livscyklus mens du gør det. Det har så også sin charme at man bliver bevidst om hvor meget af vores samfund egentlig er bundet op på mad. I de muslimske lande lukker de nærmest alt ned under ramadanen, folk har færre timer på arbejdet og går tidligt hjem og sover dagen væk og så står se op om aftenen og alle butikker åbner og livet er som normalt. I en hel måned om året bliver hele lande nataktive. Alt sammen fordi man faster i dagslys.

    Den luksus har vi ikke her, så her er ramadanen hård på en anden måde fordi resten af verden går videre og er ligeglad med at du er mere træt, udmattet og langsom end normalt. Du skal stadig nå dine deadlines og du skal være vågen i dagtimerne og passe dine sengetider mens nætterne bliver kortere og kortere og vinduet for at spise nok til at kunne klare dagtimerne er mindre og mindre. Ramadanen i Skandinavien er på hard mode. Det eneste vi har på vores side er et medgørligt klima.

    Men ja, jeg tager kun ramadanen hvis jeg kan se at det passer okay ind i min situation. Sidst jeg gjorde det var i 2018 og i årene imellem kunne jeg ikke gøre det fordi jeg havde for travlt og havde brug for al min energi til at klare dagen og vejen. I år er det okay. Næste gang jeg vil være med på ramadanen bliver i 2033 hvor den ligger lige op til jul og dagene er meget korte. Jeg synes selv det er ret godt tænkt ud af mig haha.


  • Nice! Det er så abstrakt for mig, alt det de programmeringshalløj, men synes det er ret sejt at nogle folk er så gode til det! Det er sådan lidt som magi for det er virkelig et sprog som de fleste af os ikke kan tale og virker meget kryptisk, synes jeg xD

    Tror dig gerne mht Mr Robot. Kan være jeg ser den færdig en gang, men er generelt ikke så glad for at se tv-serier (med visse undtagelser). Ikke at der er noget galt med tv-serier. Føler bare at de list ligesom video spil er nogle forfærdelige tidsrøvere så jeg prøver at være meget forsigtig med hvilke shows jeg vælger at se.


  • Hvordan gik jobsamtalen(erne)? :D

    Ja det er fanme helvedet ved at være 50/50 socialt og asocialt anlagt. Jeg misunder dem der kan få det til at fungere! Hvis jeg havde fundet balancen på nuværende tidspunkt ville jeg med glæde dele mine tips med dig, men jeg er lige så kaotisk som altid. Det eneste der har forandret sig er den gradvise accept af kaos.

    Kan godt forstå din tomhedsfølelse. Jeg tror selv jeg ville have det sådan hvis jeg ikke havde min kæreste. Det kan jo også blive lidt for ensomt. Lige på den front ønsker jeg dig alt held og lykke med at finde kærligheden! Synes ofte det er sådan noget der bliver hældt ind i ens liv når man er allermest optaget af alt muligt andet. Sådan var det for mig. Havde lige fået mit eget sted og var kommet væk fra en dum spasser og var klar til minimum fem års singleliv. Jeg havde ikke engang boet i min nye tændstikæske af en lejlighed i en måned før manden i mit liv klemte sig gennem brevsprækken. Sådan lidt… ej okay, pænt rådden timing.

    Men hallo, hvis du synger i band så burde det da ikke være helt håbløst at finde en dame?

    Ja det hele bliver lidt mere besværligt når man skærer de platforme fra, men mon ikke det også åbner nogle døre for lidt oplevelser hen ad vejen hvis man er tvunget til at opsøge det fysisk? Kram! Håber det hele lysner for dig meget snart, min ven! 🤗



  • Er i gang med at udfylde en 255 sider lang skitsebog til min veninde der kommer i april på Eid ferie. Jeg holder i samme ombæring ramadanen og skriver og tegner om min oplevelse med det fordi jeg ved at hun og hendes familie er meget begejstret over at høre om hvordan jeg oplever deres kulturtradition. Jeg er meget ærlig, så de dage hvor jeg synes at alt er lort er også kommet med, men jeg prøver at gøre det humoristisk så det er noget de kan grine af sammen. Smider lidt tegneserie-skitser ind fra et projekt jeg har arbejdet på som min veninde er meget begejstret for. Har lavet små quizzer og opgaver som hun skal løse, hvis hun har lyst, har lavet miniature konvolutter med miniaturebreve til hende, hvor jeg fortæller om forskellige aspekter ved hendes personlighed som jeg holder meget af. Hun er lidt typen som aldrig rigtig oplever nok ros eller respekt fra andre mennesker, så jeg vil gerne give hende et ekstra selvtillidsboost der. Prøver hele tiden at lave noget som måske vil være sjovt for hende at læse eller kigge på.

    Det kan dog at være en udfordring at være kreativ når man faster dagen lang og hverken spiser eller drikker før solen går ned. Så jeg har ikke just gjort projektet nemt for mig selv.

    Glæder mig bare til at se hende i april irl, give hende bogen og se hendes ansigt. Det vil være alt besværet værd.



  • Jeg har lyttet til den hver dag siden du sendte linket xD tror det er min nye yndlingskanal.

    Programmering er nu også en sej interesse. Sådan noget kan jeg slet ikke finde ud af xD lærte basal HTML som teenager så jeg kunne designe min egen profil på et forum og endte med også at lave nogle af mine venners profiler for dem, men sådan noget rigtig programmering er alligevel hardcore nok til at jeg kan følge med :'D

    Hvilke ting kan du godt lide at programmere? Tror jeg har hørt om Rust engang men er ikke helt sikker. Hvad kan du godt lide ved det program?

    Ah! Kan godt huske Mr Robot. Giver mening at en programmerings-nørd ville synes godt om den xD jeg så første sæson dengang den kom ud, men har så ikke set videre siden fordi jeg kom på mit drømmestudie i mellemtiden og blev meget optaget af det xD men husker wen som meget spændende og med disse spøjse kamera vinkler hvor et hoved er helt nede i et hjørne og resten af billedet er tomt når figurerne taler med hinanden. Det var en meget kold og ensom serie i den måde de filmene den på. :D


  • Held og lykke med jobsamtalen! Jamen så kan jeg sguda virkelig godt forstå din ensomhed hvis du bare har været derhjemme i en periode og har gået og savnet et socialt liv omkring dig generelt! Jeg håber at du får jobbet og at det kan give grobund for et socialt liv til at starte med! Det at du træner er også bare fantastisk for det vil hjælpe med overskuddet og humøret. Du gør alt det rigtige!

    I forhold til at orientere sig udenom sociale medier så kunne det jo være at det lokale bibliotek har nogle arrangementer eller kender til nogle arrangementer hvor man godt må tilslutte sig? Måske har din by en lokalavis eller en lokalradio, der også gør opmærksom på begivenheder? Oh! Og måske har din by et fælleshus ligesom de har i min! Der kommer der ensomme folk, pensionister, nye tilflyttere og indvandrerfamilier og har små klubber og sådan noget sammen. Mener også at de har fælles aftensmad engang imellem. Har været derinde i forbindelse med mit job og det er hyggelige mennesker der kommer sådanne steder. Jeg er dog pænt introvert anlagt på nogle områder så sådant et sted er lige lidt overvældende for en som mig, men måske ville sådant et sted lige være sagen for dig? :D

    Altså jeg er en lidt sjov størrelse for jeg er meget sådan enten eller. Jeg trives i et super socialt liv med andre men trives ligeså godt isoleret fra andre. Nogle gange får jeg for meget af det ene og behøver det andet. Jeg er nok mest til det der med at være alene og så at have en lille bitte håndfuld folk omkring mig som jeg kender og stoler på. Især i de her år har jeg det sådan, men det er som om mine sociale behov skifter meget. For nogle år siden arrangerede jeg en masse sociale ting og var ret involveret i alle mulige ting og sager og var typen der sagde ja til at være med til alt muligt. For tiden har jeg det mega godt med kun at se to mennesker om dagen og være alene når jeg holder fri. Kan nemt blive for ensom eller for overvældet af det sociale. Det er en ekstrem hårfin balance og balance er noget jeg ikke rigtig ejer så det er en kaotisk tilværelse nogle gange.

    Det at miste de sociale medier var ikke det store tab og fik siden anbefalet feddit så nu synes jeg at jeg har det jeg skal bruge online og offline. Jeg har min kæreste, som er samme niveau af social og asocial som mig (bare bedre til at finde balance) og jeg har min tætteste kollega som jeg deler kontor med tre dage om ugen (sidder alene resten af tiden) og så har jeg nogle langdistance-venner og veninder som jeg skriver med fra tid til anden. Det er nok for mig ligenu. Men jeg ved også at jeg potentielt kunne vågne op i morgen og have lyst til at starte en filmklub eller gå tur klub etc. og så gå helt amok med at overtale alle jeg kender til at joine og gøre det til en ting og virkelig give den en skalle indtil jeg nogle måneder eller et år senere bliver overvældet og trækker mig og bliver asocial igen. Det er meget sådan jeg er og er blevet lidt bedre til at holde igen med mine sociale indfald med alderen fordi jeg godt ved at det sender et mærkeligt signal til min omverden at jeg involverer mig i en masse og pludselig skrider igen.


  • Kram!

    Forlod selv Meta i januar og slettede min reddit profil i går. Er stadig på yputube, men har skåret mit forbrug væsentligt ned.

    Jeg kender til den ensomhed du beskriver, dog i en anden kontekst for mit vedkommende. De sociale medier har i tiltagende grad frastødt mig siden corona så det var det næste naturlige skridt at vinke farvel til det kapitel. De folk jeg gerne ville holde kontakten med gav jeg mine oplysninger og vi skriver stadig sammen. De andre var bekendte og det gør mig ikke noget at vi har mistet kontakten.

    Men jeg forstår godt den ensomhed du beskriver og den er hård at komme igennem hvis man har det svært. Lyder dog som om du aktivt prøver at arbejde på det og det er jo positivt! Håber du er mere tålmodigt anlagt end mig, der mener at alle mål og problematikker skal klares på en og samme tid. Det gør ikke noget at din udvikling sker langsomt. Selv hvis det er pisse irriterende at gå og vente på.

    Stort kram herfra! Håber du langsomt får noget lys og luft til sindet så du kan komme ud over din ensomhed, for det er sguda træls for dig at gå og have det sådan! Alt god vind i dine sejl!


  • Oh. My. God. Dude. Tusind tusind tak for linket til Lars’ kanal! Jeg anede ikke at han var på youtube. Jeg sad og blev helt rørt mens han fortalte. Og så var det meget svært for mig ikke at høre prins Erik hver gang han sagde noget xD jeg bliver jo nødt til at subbe til ham og skrive en masse ros. Har altid gerne villet fortælle folkene bag de danske oversættelser af Disney filmene (og indtalingerne) at deres versioner ofte overgår de engelske med flere mil. Løvernes Konge er et godt eksempel på dette. Seriøst, tak! Hvor er det pissefedt. Nu ved jeg hvad jeg skal lytte til på jobbet imorgen haha.

    Og ja, det der med passion er altså nice. Jeg kan selv godt lide når folk åbner op og bliver lidenskabelige omkring et område, der betyder meget for dem. Den måde deres øjne lyser på og hvordan de ikke kan lade være med at smile er bare guld!

    Hvad er dine passioner? Ud over at hjælpe med at drive feddit, selvfølgelig xD


  • Jeg forstår godt at du var i total fornægtelse omkring at de kunne finde på at pille ved originalen, men det har de så valgt at gøre. Ew.

    Det er jo pinligt for dem. Dybt dybt pinligt! Især at de stadig sælger den version i butikkerne! Og hvis det da var den eneste fejl de havde begået i den version jeg har så kunne man måske tilgive dem, men det er bare hele vejen rundt at de har pillet ved alle mulige ting de bare slet ikke skulle have pillet ved. Jeg forstår stadig ikke hvorfor de har lavet om på lydeffekter og ting figurerne siger. Giver ingen mening for mig. Men tak for info der. Kan være jeg må bide i det sure æble alligevel og få fat i den nYeSte gAmLe version. Jeg begriber ikke at de har kunnet putte sådan noget skrald på markedet og mene at det er okay at kræve penge for. Føj. Men Løvernes Konge er bare noget helt særligt for mig. Kan bedre klare alle de små irriterende justeringer de har lavet i de andre film, men Løvernes Konge er bare umulig for mig at nyde hvis den ikke er 110% som den var. Den er ikke engang min yndlings disneyfilm, men det er nok en af de eneste hvor selv det mindste pilleri ved filmen gør mig adfærdsvanskelig. Som min kæreste sagde: jeg elsker dig, skat, men nogle gange er du sgu lidt småautistisk. Og det har han måske ret i, men man piller bare ikke ved Løvernes Konge. Det gør man bare ikke. Du kan ikke forbedre perfektion!

    Og ekstra materialet er jo til at græde over. Det er underligt fordi nogle af deres film i samme batch har fået den helt store kærlighedserklæring med det fedeste ekstramateriale du kan drømme om og så er der film som Løvernes Konge og Den Lille Havfrue, der bliver spist af med et par forkølede sing alongs og gamle produktionsdokumentarer der lige skraber overfladen af hvordan produktionen var og så kan man ellers sidde der og føle sig snydt og se nogle trailers for Planes. Fx nævner de i Løvernes Konges ekstra materiale at historien om Simba er baseret på Jeffrey Katzenberg’s liv og så var jeg jo sådan lidt: undskyld mig, hvad??? Men de uddyber det overhovedet ikke og hopper let og elefant videre til andre detaljer fra produktionen som også er fede, men som de ikke rigtig uddyber heller. Det hele er “så lavede vi det her og det her og så snakkede vi lidt med Elton John og så tegnede vi nogle figurer og havde det mega sjovt.” Kys min rumpet.

    Please fortæl mig jeres fucking tanker om karakterdesigns og farvepaletten. Fortæl mig om manuskript processen, jeres research og hvilke valg og fravalg I måtte tage for at få historien til at virke. Og ja, please fortæl mig om den lille exodus der skete undervejs, hvor de fleste skabere hoppede over på Pocahontas fordi de mente at den ville være et sikkert hit mens Løvernes Konge virkede diffus og fjollet på daværende tidspunkt. Hvorfor skal jeg sidde og fortælle dem hvilke detaljer de skal dele??

    Og samtidig så har man Bambi og Alice i Eventyrland der bare fik hele armen med historikere, mødenoter der blev oplæst af skuespillere fra Disneys møder med sine animatorere osv osv. Så kan man se hele filmen køre ved siden af mens historikere og eksperter fortæller om filmens tilblivelse, aktuelle politiske kriser, der påvirkede produktionen og i Alice i Eventyrlands tilfælde - give en lang lektion i Lewis Carroll’s liv som matematiker og historiefortæller og hvordan hans bog revolutionerende børnelitteratur i 1800tallet. Det er GUF! mest fornærmende var nok Mads og Mikkels bluray, der intet ekstramateriale havde andet end en meget træls dyredokumentar hvor fortælleren talte til en som om man var tre år gammel og idiot.

    Når en nørd bliver sur, altså.


  • Åh gud, jeg lader som om de der remakes ikke eksisterer så den havde jeg da helt svedt ud. Nej nej, jeg taler om den gamle animationsfilm fra 94. Hvilket næsten er endnu værre for remaket kan man jo bare ignorere, men hvis man gerne vil se den rigtige Løvernes Konge så kan man ikke det længere fordi de har siddet og pillet i den og fuldstændig ødelagt oplevelsen.

    Jeg blev næsten helt fornærmet over at du overhovedet kunne tænke tanken at jeg ville betale penge for at eje så meget som én af deres remakes, men altså, hvor skulle du også vide fra at jeg er en Disney-klassikerpuritaner? XD jeg kunne bare have været lidt mere tydelig i min formulering, jo x)

    Jeg så skønheden og udyret med Emma Watson i biffen dengang den kom ud med henblik på at det ville være en så-dårlig-den-er-sjov-film. Men det var den ikke engang. Den var bare forfærdelig og efter den har jeg også holdt mig helt fra de film.

    Efter corona har jeg mere eller mindre indgået et permanent Disney-boykot i total protest mod deres syge måde at drive virksomhed. Har dog holdt midlertidig våbenhvile efter jeg gik tilbage til fysiske medier i protest mod streaming og valgte at købe så mange af de gamle Disney film til samlingen som muligt i et stort engangskøb og derefter vende tilbage til mit boykot. Og det er nok også medvirkende til min galde over deres behandling af Løvernes Konge for jeg gider fanme ikke købe den igen i håb om at få den rigtige version og give dem flere penge fordi de ikke gider lave det produkt jeg efterspørger. Had. Haaaaaaaaad.

    Men når det så er sagt, så er det fanme FEDT at have forladt streaming og være vendt tilbage til fysiske medier. Kæft jeg elsker det. Det er bare sjovt at gå på jagt efter film man gerne vil eje og bruge tid og penge på at hente dem hjem til samlingen og vide at uanset hvad der sker, så står de på min hylde og jeg vil kunne se dem når som helst og ikke frygte at en eller anden streamingtjeneste fjerner dem ud af det blå. Og så kan jeg også godt lide at gøre livet et hak mere besværligt. Man sætter mere pris på film, bøger og musik hvis det har været lidt besværligt at få fat i. Eller, sådan er det i hvert fald for mig xD


  • Må jeg lukke lidt galde ud? Jeg sad i forgårs og så Løvernes Konge på bluray og var lettet over at de var kommet til fornuft og havde fjernet Zazus forfærdelige sang, som de i sin tid tilføjede på DVDen, da den kom ud.

    Men glæden var kort for i mellemtiden har de så hyret en soundmixer til bluray versionen, der fuldstændig har fucket med hele filmen og tilføjet mærkelige lydeffekter, hvor de ikke hører hjemme og nogle gange har skruet baggrundsmusikken så højt op at man ikke kan høre karaktererne tale.

    Oven i det har de så valgt at fjerne de rullende skyer i scenen hvor simba løber efter skydaddy og råber “nej bliv! Du må ikke gå nu! Far! Bliv hos mig!”. I den korrekte version løber simba efter de rullende skyer mens mufasas stemme langsomt forsvinder med skyen ud i horisonten. I bluray versionen løber simba efter en sort, tom himmel aka fucking ingenting og man har ikke den samme følelse af at blive forladt.

    Jeg hader Disney. Jeg hader at de konsekvent insisterer på at lave shittifications af deres gamle film. Kald mig en konspirationsteoretiker, men jeg kunne efterhånden godt mistænke dem for at ødelægge deres film med vilje for at få bluray og dvd købere som mig til at blive ved med at købe den samme film i håb om at DENNE GANG er det den rigtige version de har solgt mig. Men det ville de jo aaaaaaaldrig gøre, vel?

    Jeg er simpelthen så tæt på at række ud til danskere online og spørge om nogen sidder inde med den gamle VHS og en optager, der kan overføre vhs til dvd og jeg er villig til at BETALE 500 FUCKING KRONER ELLER MERE for at få den lavet og sendt til mig. Jeg er SÅ ligeglad med 4k og alt det pis. Hvad skal jeg med crispy billeder og surroundsound når hvert andet minut er en shittification af den film jeg kender og savner og bare gerne vil se igen uden alt muligt pis der enten er tilføjet eller fjernet uden grund.

    Det var bare det.