I en bjerglandsby i Østrig har koen Veronika i flere år brugt forskellige redskaber til at kløe sig med. Det kom østrigske forskerne for øre, og nu har de undersøgt sagen. Det skriver det britiske public service-medie BBC.
Det kan der være noget om, men jeg tror også det handler om at være bevidste om verden omkring os og anerkende slagets gang. Landmænd, som netop ser de personligheder, er (uden at undersøge det) nok ikke den del af befolkningen der er veganske. Jeg hørte også fra en af mine gamle kollegaer hvordan de slagtede en af deres ænder, som havde et navn og det hele, og fik den til Mortens aften.
Hvis vi anerkender at vi er en del af naturen, og ikke hævet over den, så tror jeg at det er nemmere at sætte sig ind i og vil gøre mere for at forstå vores plads i den. Ulven er trosalt heller ikke hævet over hjorten, eller isbjørnen over sælen.
Men det behøves ikke at gøre os til hardcore veganere, men ved at anerkende at bøffen på tallerkenen kom fra et dyr med intelligens og personlighed vil nok hjælpe os med at leve mere bæredygtigt. Før industrialiseringen var det jo også ofte at man spiste dyr man selv havde, så det er jo en tilgang vi kunne leve under før.
Det er det industrielle i produktionen vi ikke ville acceptere og anse dybt anderledes.
Ja selvøflgelig har størstedelen altid spist dyr, og der er ingen grundlæggende dilemmaer i det.
Men fra jagt til fritgående, til moderne indsutrielt landbrug er der meget langt i levekvalitet, livsudsigter mm. for dyrene - som vi reelt ikke forholder os særligt videnstungt til.
Ja jeg kan intet problem se ved jagt og spisning - da dyret er frit, nogle lever hele livet, osv. - alt det naturlige. Selv hvis de er intelligente kan jeg ikke se problemet.
Men et svin fjernet fra sin mor så den ikke kvases, med ingen udsigt til at leve tæt på halvdelen af sit natulrige liv - avlet til formålet osv. er jo på ingen måde det samme - slet ikke hvis dyret har en større intelligens end vi har vidensakbeligt vist.
Det kan der være noget om, men jeg tror også det handler om at være bevidste om verden omkring os og anerkende slagets gang. Landmænd, som netop ser de personligheder, er (uden at undersøge det) nok ikke den del af befolkningen der er veganske. Jeg hørte også fra en af mine gamle kollegaer hvordan de slagtede en af deres ænder, som havde et navn og det hele, og fik den til Mortens aften.
Hvis vi anerkender at vi er en del af naturen, og ikke hævet over den, så tror jeg at det er nemmere at sætte sig ind i og vil gøre mere for at forstå vores plads i den. Ulven er trosalt heller ikke hævet over hjorten, eller isbjørnen over sælen.
Men det behøves ikke at gøre os til hardcore veganere, men ved at anerkende at bøffen på tallerkenen kom fra et dyr med intelligens og personlighed vil nok hjælpe os med at leve mere bæredygtigt. Før industrialiseringen var det jo også ofte at man spiste dyr man selv havde, så det er jo en tilgang vi kunne leve under før.
Det er det industrielle i produktionen vi ikke ville acceptere og anse dybt anderledes. Ja selvøflgelig har størstedelen altid spist dyr, og der er ingen grundlæggende dilemmaer i det. Men fra jagt til fritgående, til moderne indsutrielt landbrug er der meget langt i levekvalitet, livsudsigter mm. for dyrene - som vi reelt ikke forholder os særligt videnstungt til.
Ja jeg kan intet problem se ved jagt og spisning - da dyret er frit, nogle lever hele livet, osv. - alt det naturlige. Selv hvis de er intelligente kan jeg ikke se problemet.
Men et svin fjernet fra sin mor så den ikke kvases, med ingen udsigt til at leve tæt på halvdelen af sit natulrige liv - avlet til formålet osv. er jo på ingen måde det samme - slet ikke hvis dyret har en større intelligens end vi har vidensakbeligt vist.