Mit gamle job var i administrationen på en uddannelsesinstitution, og der var ikke nogen officiel dresscode, men MIN chef havde nogle klare forventninger, der aldrig blev sagt højt, og som derfor var ret svære at forholde sig til. Det jeg kunne konstatere var, at hvis jeg ikke kom i pæne lange bukser og en ensfarvet skjorte evt. med pullover af en art, så var det bare sværere at blive enige om ting med hende. Jeg har også på et tidspunkt siddet i et ansættelsesudvalg, hvor hun valgte den mest kompetente ansøger fra, fordi han kom til samtale i en skjorte med skovmandsmønster. Der var da situationer, hvor det gav mening at være nogenlunde pæn i tøjet. Jeg var fx til møde i ministeriet nogle gange. Fair nok. Men andre gange sad jeg og så pæn ud, når jeg skulle til interne møder med underviserne. Der var specielt en, jeg i en overgang ofte holdt møder med, som som regel mødte op i “jeg elsker lystfiskeri” t-shirts og seler.

Jeg tror det jeg tænker om det er, at det er problematisk ikke at have en dresscode, hvis der alligevel er en dresscode. Så vil jeg hellere have en officiel dresscode, som bare ikke er særlig ambitiøs.