Jeg synes faktisk det begynder at blive rigtigt svært at holde et madbudget. Kylling, som for bare et år siden var det billige alternativ er ofte oppe i over 100 kr/kg.
Jeg ved godt at løsningen er at bruge flere grøntsager, og det har jeg bestemt også gjort meget mere i over de sidste år, men et kyllingebryst til deling for 2 voksne mennesker bliver alligevel lige kedeligt nok…
Har været der, kan godt lide det, mine børn vil ikke spise det :) Tro mig, jeg har prøvet alt. Elsker at lave mad og har nok mindst 50 retter jeg roterer imellem.
Jeg tror egentligt det er lavt sat, jeg er ret glad for at lave mad og meget gerne fra alle mulige kulturer. For nogle år siden skrev jeg en liste med de retter der havde været på madplanen det seneste år ned og der var nok cirka 50, men jeg laver gerne mindst 1 ny ret om ugen. Det er jo så ikke alle der får genvalg 🙂
I mange år brugte jeg megen tid på at tilpasse maden til det, jeg troede de gad spise. Men det virker så meningsløst når det alligevel ender med at de nægter, så nu laver jeg bare den mad jeg selv synes er sjov - med mindre de selv foreslår noget, så tager jeg det selvfølgelig med på næste uges madplan.
Ja, det er til tider kafkask. Det er en konstant afvejning af at man sf ikke skal tvinges til at spise noget man vitterligt ikke kan lide, og så almindelig opdragelse - at man sætter sig ned, smager på maden, og høfligt spørger om det er ok at man tager noget andet i stedet for at sige “Ad!” og skælde ud inden man har givet det en chance.
Eneste undtagelse er indtil videre pandekager - men det kan man jo ikke spise hver dag, kan man sige.
Samme her - det og så pasta… Løsningen hos os er i perioder at spise (mad)pandekager nærmest en gang om ugen, men med mere lødigt fyld end syltetøj (udover måske en enkelt til dessert).
Jeg laver dem uden sukker, og jeg nyder at stå en times tid i emhættens hvide støj og stege pandekager og fyld og bare defragmentere. Det er en nem måde at spise rester på (og kødfrit, for den sags skyld), og jeg har en lille pande ved siden af med “far-smag” til løg, hvidløg, chili, ingefær, eller hvad jeg nu finder på, som jeg og min hustru tilsætter efter behov.
Nogle gange vil en af ungerne endda hjælpe lidt til!
Tjah, det er også afprøvet men det gør det jo ikke “færdig afdiskuteret” i virkeligheden. Tværtimod giver det en masse ballade og gråd tænders gnidsel og alskens ulyksageligheder.
Jeg husker det heller ikke som noget der virkede da jeg var barn, min ene søster specielt have timevis med gråd og ballade i køkkenet i forsøget på at få en eller anden ret ned hun ikke kunne lide, inden mine forældre fandt en anden strategi der ledte til mindre selvlede og spiseforstyrrelseslignende symptomer.
Synes også det virkelig er svært med madbudgettet og vi har endda supplerende fra vores lille landbrug… vi er begyndt at lave en del hvor bønner eller æg er den primært proteingkilde…
Jeg synes faktisk det begynder at blive rigtigt svært at holde et madbudget. Kylling, som for bare et år siden var det billige alternativ er ofte oppe i over 100 kr/kg.
Jeg ved godt at løsningen er at bruge flere grøntsager, og det har jeg bestemt også gjort meget mere i over de sidste år, men et kyllingebryst til deling for 2 voksne mennesker bliver alligevel lige kedeligt nok…
Ja, altså, vi har været nødt til at hæve vores madbudget. Havde jeg mindre kræsne børn ville jeg lave mere indisk, det gør sig glimrende uden kød.
Beluga Bolognese er helt sikkert et forsøg værd. Jeg blev utrolig overrasket over hvor meget smag der er i den
Har været der, kan godt lide det, mine børn vil ikke spise det :) Tro mig, jeg har prøvet alt. Elsker at lave mad og har nok mindst 50 retter jeg roterer imellem.
Fair nok 🙂
50 retter? Det er da noget af et repertoire at vælge fra!
Jeg tror egentligt det er lavt sat, jeg er ret glad for at lave mad og meget gerne fra alle mulige kulturer. For nogle år siden skrev jeg en liste med de retter der havde været på madplanen det seneste år ned og der var nok cirka 50, men jeg laver gerne mindst 1 ny ret om ugen. Det er jo så ikke alle der får genvalg 🙂
Kan børnene lide grød? Dahl (Daahl?) Kan måske glide ned i det tilfælde
Madregler hjemme ved os:
Eneste undtagelse er indtil videre pandekager - men det kan man jo ikke spise hver dag, kan man sige.
@EvilCartyen @Urt Det samme gør sig gældende hos os. Vi har ét barn der spiser mad pt.
I mange år brugte jeg megen tid på at tilpasse maden til det, jeg troede de gad spise. Men det virker så meningsløst når det alligevel ender med at de nægter, så nu laver jeg bare den mad jeg selv synes er sjov - med mindre de selv foreslår noget, så tager jeg det selvfølgelig med på næste uges madplan.
@EvilCartyen jeg har lavet noget dagen efter den ældste klagede over at det ikke var det vi fik. Hun kunne ikke lide det, hun hader den ret!
Ja, det er til tider kafkask. Det er en konstant afvejning af at man sf ikke skal tvinges til at spise noget man vitterligt ikke kan lide, og så almindelig opdragelse - at man sætter sig ned, smager på maden, og høfligt spørger om det er ok at man tager noget andet i stedet for at sige “Ad!” og skælde ud inden man har givet det en chance.
Enormt relaterbar regel!
Samme her - det og så pasta… Løsningen hos os er i perioder at spise (mad)pandekager nærmest en gang om ugen, men med mere lødigt fyld end syltetøj (udover måske en enkelt til dessert).
Jeg laver dem uden sukker, og jeg nyder at stå en times tid i emhættens hvide støj og stege pandekager og fyld og bare defragmentere. Det er en nem måde at spise rester på (og kødfrit, for den sags skyld), og jeg har en lille pande ved siden af med “far-smag” til løg, hvidløg, chili, ingefær, eller hvad jeg nu finder på, som jeg og min hustru tilsætter efter behov.
Nogle gange vil en af ungerne endda hjælpe lidt til!
Jeg har også nogle gange lavet galettes, altså bretonske madpandekager. Det kan også anbefales!
Dem kendte jeg ikke, det ser godt ud. Det må jeg prøve!
Dengang jeg var barn fik man ganske enkelt besked på at man kunne spise det der kom på bordet, eller man kunne gå sulten i seng, færdig afdiskuteret.
Jeg får aldrig selv børn, så jeg slipper helt for den ballade.
Tjah, det er også afprøvet men det gør det jo ikke “færdig afdiskuteret” i virkeligheden. Tværtimod giver det en masse ballade og gråd tænders gnidsel og alskens ulyksageligheder.
Jeg husker det heller ikke som noget der virkede da jeg var barn, min ene søster specielt have timevis med gråd og ballade i køkkenet i forsøget på at få en eller anden ret ned hun ikke kunne lide, inden mine forældre fandt en anden strategi der ledte til mindre selvlede og spiseforstyrrelseslignende symptomer.
Synes også det virkelig er svært med madbudgettet og vi har endda supplerende fra vores lille landbrug… vi er begyndt at lave en del hvor bønner eller æg er den primært proteingkilde…