• 2 Posts
  • 58 Comments
Joined 9 months ago
cake
Cake day: March 31st, 2025

help-circle

  • Da jeg var teenager, da var internettet på vej ind. Dengang var frygten at vi ikke lærte ting, hvis vi bare googlede os til svarene. Nu ser jeg lidt den samme reaktion, både fra kolleger, men i den grad også fra mig selv, når det kommer til AI.

    Forskellen er vel bl.a. om vi flytter os væk fra udenadslære (som vi gjorde med Google) eller væk fra metodelære, som Romeo og andre gør med AI.

    Google leverede bare oplysninger, som du selv skulle selv omsætte og bruge. Med Google skulle vi lære kildekritik, men vi opbyggede dog færdigheder ved at anvende de oplysninger vi fandt. Klart at der var nogen der præsterede ingenting at lære, det kan nok aldrig helt undgås.
    Det er en forudsætning for at kunne bruge ChatGPT konstruktivt at du har både faglig og metodisk viden til at evaluere det slutprodukt, der spyttes ud. Det kræver at du bruger tid på selv at lære det.
    Nu er mit pædagogikum både nogle år og et brancheskift siden, men jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det her skal gøres til en læringsmæssig gevinst.



  • Jeg sidder selv i en offentlig myndighed, og mener at de almindelige kontor-pc’er burde køre en Linux-variant med Libre Office.

    Der er nok nogle sagsbehandlingssystemer og lignende der ville kræve lidt tilpasning for at håndtere integrationer, men mange af den slags systemer er allerede flyttet i browseren og burde ikke være et større problem.

    Og så er vi helt sikkert en ordentlig flok, der skulle vende os til ikke at bruge Excel… Men hvis man var bare en lille bitte smule nytænkende kunne vi måske få lov at køre nogle begrænsede Python-miljøer til almindeligt data-roderi - det har nok virkelig lange udsigter, men man har jo lov at drømme.

    Helt ærligt, så er de af os der er nogenlunde tech-savvy fuldt og helt i stand til at lære at bruge Linux - og resten kan sgu ikke se forskel, og er for manges vedkommende i forvejen utrygge i Windows. Især efter vi er skiftet til W11.


  • Gymnasiet er jo en almen dannelse. Hele tanken er, at man lærer en smule om alt muligt forskelligt, så man får en bred akademisk faglighed. Underminerer den her metode ikke det?
    For nogle personer, jo. Men der er mange, der allerede, når de starter i gymnasiet, ved, hvilken retning de gerne vil.
    Så for dem, der ved det, er der ingen grund til, at de skal sidde og læse og bruge en masse tid på noget, som de ved, at de aldrig får lyst til at kigge ind i.

    For helvede, Romeo… Almen dannelse og bred akademisk faglighed er jo ikke et middel til at finde en plads på arbejdsmarkedet.

    Ak ja, jeg er efterhånden også en sur gammel mand - især når det handler om AI.
    Men hvis nu vores Romeo havde brugt lidt krudt på almendannelsen ville tilværelsens meningsløshed og midtvejskrisen i horisonten måske ramme ham lidt mindre hårdt når den tid kommer. Oh well, det har han jo heldigvis masser af år til at forholde sig til - måske ChatGPT kan hjælpe ham.




  • Jeg mener det bør være sidestillet med tilsvarende tildækning af ikke-religiøse årsager.

    Må man være maskeret og fx bære scooter-hjelm eller balaclava her?
    Hvis ja: Så må man også tildække sig på anden vis.
    Hvis nej: Så må man ikke tildække sig på anden vis.

    Det tror jeg sådan set allerede det er i tildækningforbuddet, så det er vel udelukkende en udvidelse fra “offentligt rum” til “offentligt rum og klasseværelser”.

    Jeg ved heller ikke om det egentlig er et problem, men scooterhjelm eller balaclava må da være et klokkeklart no-go i et klasseværelse, og som sådan bør anden tildækning i mine øjne også være det.



  • Jeg prøver at skrive ned når jeg kommer i tanke om noget jeg gerne vil have i løbet af året hvis det ligger inden for et gavebudget og ikke er noget jeg mangler akut. Det kan være alt muligt - loddekolbe, keramikskåle til madlavning, et nyt skærebræt i træ, en lille økse.

    Eller hvis der er noget konkret jeg godt kunne tænke mig, men som jeg synes er for “flot”/dyrt for hvad det er (men billigt nok til ønskesedlen): en titanium-spork til vandreture, high-end patchkabler til mine guitarpedaler. Det er den del der er mest “bestillingsliste”-agtig med specifikke links, men det er så også ting jeg har brugt i adskillige år og jævnligt er glad for - og som jeg aldrig ville have bekostet på mig selv.

    Og så vinylplader, bøger og oplevelser.



  • Jeg er enig. Og selvom jeg som udgangspunkt er skeptisk over for regeringens tilgang til skoleområdet, synes jeg den relaterede udmelding om at det skal være nemmere for folkeskolen at smide elever ud adresserer noget vigtigt. Skolens mulighed for at smide elever ud er da én af grundene til at mine børn går i privatskole, selvom jeg ikke har kendskab til at det har været aktuelt på vores ungers skole.

    …så mangler de bare at nedbringe klassestørrelserne, droppe tests for testens skyld, afsætte penge til vedligehold af bygninger, sørge for at der også er penge til skoleudflugter, og sikre ekstra ressourcer til klasser eller elever med særlige behov. Så ville vi være der, hvor jeg ville have overvejet folkeskolen, hvis altså den lokale var god.

    Jesus Christ. Jeg ville med glæde betale det jeg bruger på privatskole til mine børn mere i skat resten af mit arbejdsliv, hvis det betød at alle skoleelever fik de samme gode vilkår. Det er eddermame en tragedie at folkeskolen (og børn- og ungeområdet i det hele taget) ikke bliver prioriteret aller-fucking-øverst. Og økonomisk totalt uansvarligt, hvis man skal have de briller på.



  • Enormt relaterbar regel!

    Eneste undtagelse er indtil videre pandekager - men det kan man jo ikke spise hver dag, kan man sige.

    Samme her - det og så pasta… Løsningen hos os er i perioder at spise (mad)pandekager nærmest en gang om ugen, men med mere lødigt fyld end syltetøj (udover måske en enkelt til dessert).

    Jeg laver dem uden sukker, og jeg nyder at stå en times tid i emhættens hvide støj og stege pandekager og fyld og bare defragmentere. Det er en nem måde at spise rester på (og kødfrit, for den sags skyld), og jeg har en lille pande ved siden af med “far-smag” til løg, hvidløg, chili, ingefær, eller hvad jeg nu finder på, som jeg og min hustru tilsætter efter behov.

    Nogle gange vil en af ungerne endda hjælpe lidt til!



  • Jeg tror ikke jeg i er specielt uenig med dig i de fleste af de sager du nævner, og jeg mener også at regeringen (og alt til højre for den) trækker Danmark i den gale retning.

    Men det var ikke nogen af ovennævnte sager, der blev omtalt i artiklen. Jeg ville blive oprigtigt overrasket hvis ret mange af de sager, du oplister, har været kilde til større protester foran hendes hjem. (Måske minksagen og covid, der er nogle crazy typer derude… Men det er vist ikke heeeelt så aktivt mere.)

    Jeg ville ærligt talt synes det var på sin plads hvis der var flere demonstrationer mod Socialdemokratiets bullshit om lystbetonet arbejde og samlebånd der ikke stopper klokken 16. Det virker som en helt oplagt sag for venstrefløjen, og som noget det burde være nemt at samle folk om.




  • Men det er klart, at når vi er blevet præsenteret for den viden, vi fik i går, er det jo oplagt at undersøge – både for os, men i virkeligheden også på nationalt plan – fordi det er et generelt problem med de her typer teknologi.

    Det er da en super fin ide.

    Jeg ved ikke om det gør sig gældende for Movia, men jeg tror at i de fleste af de tilfælde hvor man har valgt en billig lorteløsning, der er der medarbejdere der har protesteret, og de er blevet bedt tage sølvpapirshatten af. Jeg nægter at tro at ingen havde set problemet med fx Hikvision-kameraerne og uden held rejst problemstillingen overfor ledelseslagene.

    Langt om længe er det (måske) sølvpapirshattenes tid!

    #makehatstinfoilagain
    #MHTA