• Nangijala@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    2
    ·
    4 days ago

    Ja, undskyld, jeg er et kæmpe sludre-chartol både online og irl og har efterhånden opgivet konceptet om at fatte mig i korthed. Ved dog godt at det virke lidt voldsomt hvis man er modtageren 😅

    Det lyder som en meget spændende oplevelse og den minder også ret meget om den oplevelse jeg havde lige bortset fra at min veninde er oliestat-middelklasse så de bor i et kæmpestort palæ og har tjenere osv. Men de var utroligt gæstfrie og meget nemme at tale med om emner, hvor vi slet ikke var enige. Ironisk nok var det eneste samtaleemne, som forsagede en ophedet debat, da faderen i huset blev bevidst om at min kæreste og jeg ikke vil have børn. Det kunne han slet ikke holde ud fordi vi “er gode mennesker og verden har brug for flere gode mennesker. Der er nok røvhuller derude”. Det var mere eller mindre hans ord, men som du nok kan forestille dig, sagt med en varmblodet arabisk mands fulde intensitet så det var en speciel oplevelse både at føle at man fik en kæmpe kompliment og skældud samtidig.

    Jeg kan totalt følge dig med travlheden og det manglende overskud. Jeg er ikke selv specielt nærværende eller social i perioder hvor der er meget tryk på. Nogle menneskers tilværelse er en konstant stress tilstand og det er bare gift for sjælen og for fællesskabet. Det er forresten fantastisk når man kan opleve en kultur, som er så stik modsat ens egen og alligevel glemme at man ikke hører til der. Det er bare folk, der render rundt og passer deres hverdag ligesom vi gør. Det var spændende at se hvordan deres samfund var sat op. Hvordan klimaet dikterede deres døgnrytmer. Det var så befriende at kunne gå ud om natten og opleve ting og temperaturerne endelig kom ned på 38 grader. Det føltes som en let brise lol, men det forstår du jo også! Man indser virkelig hvad ægte varme er når man har været dernede.

    Jeg er fuldstændig enig med dig der. Jeg synes også at især 2025 har været en god førstehåndsindlæring i hvor lidt der skal til for at vores højtelskede stabilitet kan væltes. Synes noget af det mest sindssyge er at være vidne til det stigende jødehad igen. Det er så sygt at se hvordan folk på både højre og venstrefløjen med stolthed har taget jødehadet til sig og aktivt forsøger at gøre livet surt for uskyldige mennesker, der ikke kan styre hvor eller hvad de er født som. Man forstår virkelig nu hvor nemt det er at fremelske diktatoriske styrere. Der skulle ikke mere til end en pandemi, et par krige og en inflation på fem-seks år og bum, så har vi alle sammen mistet forstanden. Jeg frygter sådan at jeg selv falder i had-hullet. Har virkelig mærket det dybt henover i år. Mest til Amerika fordi jeg simpelthen føler mig så forrådt som allieret. Mest af alt savner jeg bare at leve i en verden hvor man stadig kunne tale med hinanden og alle var bevidste om hvor grænserne gik. Trump har virkelig væltet det hele på den front.