• twig@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      4
      ·
      11 days ago

      Mega interessant, tak for at du delte den!

      Som jeg også synes forfatteren får skrevet, så er det ikke nogen overraskelse at tilliden til USA er i ruiner, og at den vil tage adskillige årtier at genoprette.

      Men det spændende at læse en beretning om hvordan amerikanerne selv håndterer og opfatter tidens brydninger.

  • Nangijala@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    7
    ·
    10 days ago

    Amerikanerne har i det hele taget brug for et kæmpe wake up call. De har rendt rundt i årevis og troet at deres forhold til deres allierede kun gik en vej. At det kun er os andre der har brug for dem og at de derfor har retten til at styre og regere og agere som de vil. Det kommer de snart til at opdage ikke var den virkelighed de har gået og bildt sig ind. I samme ombæring er vi andre også ved at opdage at vi kan meget mere end vi har bildt os selv ind i næsten 100 år. Vi har totalt underlagt os USAs luner og ikke løftet vores ansvar fordi vi også købte sagaen om at USA ejer verden. Så for os kan det jo komme til at betyde at vi på længere sigt får opbygget et stærkere fællesskab, en stærkere stolthed og ægte uafhængighed. Men hvem ved. Ligenu er alting bare skræmmende fordi vi sidder i en fælde mellem to kæmpe store nationer, der har forrådt de aftaler vi troede betød noget for os alle sammen. Rusland kunne man måske godt have forventet ville lave et eller andet klamt, men USA var alligevel en større følelse af forræderi og jeg kommer sgu ikke til at tilgive dem i resten af min levetid. De skal simpelthen forstå omfanget af hvad de har gjort, men der er stadig meget lang vej igen fordi så mange af dem stadig laller rundt og tror at de er verdens centrum og at vi alle sammen elsker dem og ville ønske vi var dem.

    • vandsjov@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      1
      ·
      7 days ago

      Det er også vildt at der stadig er mange amerikanere som tror at USA er det bedste land i hele verdenen. Og sjovt at læse om journalister (1 eller 2 jeg har læst om) hvor de tager ud i verdenen og finder ud af at USA ikke er så forgudet som de tror. At det de har læst i deres historiebøger ikke helt er det samme som andre lande har oplevet.

      Det er faktisk også noget jeg selv er begyndt at stille spørgsmålstegn ved: hvilke ting har også lært som ikke passer (helt) med andre landes fortællinger.

      • Nangijala@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        1
        ·
        7 days ago

        Det er sjovt at du nævner det fordi jeg hsr altid kun rejst rundt i Europa indtil for et par år siden da jeg besøgte min bedste veninde, som er araber og bor i Mellemøsten. Det var en meget interessant oplevelse.

        Amerika og Europa er det samme for dem. Vi er arrogante og tror at vores vej er den eneste vej. Vi er allierede på nogle områder og fjender på andre områder. Vi er dårlige til at lytte og har mest lyst til at kommandere. Dengang jeg var der brugte de VM i Qatar som et eksempel på vestlig arrogance og disrespekt. Jeg kunne ikke argumentere imod det for jeg var enig med dem i at vi alle havde teet os som idioter ved VM og fået araberne til at se os som hysteriske aber. Jeg synes jo at vores værdier er gode og vigtige, men der er noget over måden vi til tider forsøger st tvinge den ned over andre kulturer som vi anser for at være os underlegne. Vi forventer respekt og at de skal følge vores spilleregler når de er på vores jord, men når vi kommer til dem, så skider vi højt og flot på dem og deres værdier og skaber os som forkælede teenagere. De ser på os og ryster på hovedet af os.

        I deres hverdag fylder vi meget mindre end vi går og bilder os selv ind. De har et helt andet fokus og taler om helt andre ting. Deres hverdag er på en og samme tid meget ligesom vores og overhovedet ikke i nærheden af at være den samme. Deres nyheder handler sjældent om vesten. Det er mest via internettet at de unge Især hører om hvad vi render rundt og laver.

        Da jeg kom hjem oplevede jeg også at jeg faktisk ikke kunne tale med nogen om mine oplevelser fordi alle havde travlt med at være frelste og proklamere deres menneskelige værdier. Som om man ikke kan tale om Mellemøsten uden at spytte på jorden over deres grimmeste sider for det jo stort set kun de grimme ting vi hører om.

        Jeg blev faktisk overrasket over hvor meget galde jeg skulle stå model til og hvor meget andre danskere krævede at jeg skulle sige negative ting om Mellemøsten. Ingen havde lyst til at høre om det jeg havde oplevet uden at afbryde og tale om deres syn på menneskerettighederne. Det var nærmest en konkurrence i hvor meget man kunne virtuelle signal’e til omverden.

        Den eneste der spurgte nysgerrige ind til mine oplevelser dernede og som ikke dømte på forhånd var min svigermor. Selv når jeg fortalte om nogle af de ting alle reagerede stærkt på så lyttede hun og kommenterede at det var en helt anden måde at leve på som vi ikke forstår her.

        At være i det selv og at opleve det på egen krop er noget jeg er meget taknemmelig over, også selvom jeg kun oplevede en meget lille flig af den mellemøstlige verden. Også selvom der var mange ting der provokerede eller stødte mine værdier, så kunne jeg alligevel lægge mine meninger til side mens jeg var der og opleve deres verden uden at dømme. Og det satte de virkelig også pris på. Skulle oprindeligt kun have været der en uge, men de overtalte mig til at blive en uge ekstra fordi de godt kunne lide at have mig i deres hjem. Jeg vsr også en af de eneste hvide mennesker dernede. Tror kun jeg så to-tre andre hvide mens jeg var der. Der blev gloet lidt på mig en gang i mellem, men ellers var folk virkelig flinke. Nogle var meget optagede af mine øjne især fordi mange aldrig havde mødt en person med blå øjne før. At se sådan noget i levende live var meget eksotisk for dem.

        Jeg var amerikaner selvom jeg sagde at jeg var dansker. Der er ingen forskel på de to, siger de.

        For dem er skyer og tung regn godt vejr. Solskin er noget pis. De forstår ikke at mange danskere gror lavendel i deres forhsver og ikke bruger dem til noget. De forstår ikke hvordan vi kan tage alle vores blomster, urter og frugttræer for givet.

        Vi er for travle. Går for meget op i at tjene penge og for lidt op i familie.

        De lever blandt deres slaver, vi gemmer vores væk i fjerne lande og lader som om vi ikke har dem.

        Der er mange ting. Jeg synes det er svært at tale om det uden af folk herhjemme går i deres virtue signal-forsvarsposition. Jeg finder det dybt spændende og stimulerende at opleve hvor lidt vores verden betyder når vi er ude af vores egen boble. Måske hvis jeg havde været rigere og lidt mere ligeglad med klimaet, så havde jeg nok taget på flere rejser væk vesten og oplevet verdener og kulturer som intet har med os at gøre. Måske kunne det give mig et endnu bedre billede på hvordan verden fungerer også selvom det hele kun er kortvarige smagsprøver. Tage det søde med det sure og acceptere begge. Stadig holde fast i mine vestlige værdier, men ikke føle mig berettiget til at fortælle andre i deres land hvordan de skal leve.

        Jeg har immervæk aldrig brudt mig om det når en amerikaner eller canadier har talt sådan til mig i mit land.

        Ved ikke om det giver nogen brugbar indsigt for dig, men jeg tror virkelig ikke vi fylder ret meget ude i resten af verden. I Japan har de fx et slang-tegn der betyder noget i retning af okay og det tegn ligner swastikaen. Selvfølgelig er tegnet også en del af deres kultur i forvejen, men ja. Jeg så engang en video hvor folk på gaden i Japan blev spurgt ind til omkring deres brug ad swastikaen og hvor bevidste de var om hvad det tegn betyder i vesten. De unge vidste ikke rigtig noget om det. De ældre vidste godt at der havde været en gut der hed Hitler som havde brugt tegnet og begået krigsforbrydelser i 40erne. De unge japanere vsr meget overraskede over at swastikaen er tegnet på ondskab i vesten. Det kom helt bag på dem.

        Det er sådan det føles at komme ud af den vestlige verden. Man opdager virkelig hvor ubetydelig vores verden er for alle de andre. Lidt på samme måde som at vi dårligt hsr føling med hvad der sker I andre lande selvom vi tror at vi er godt informerede.

        Jeg har stadig ikke særlig godt styr på hvad der foregik i Hong Kong, med deres protester. Og det var på trods af at de unge virkelig prøvede at råbe vesten op og få os til at lytte og tage deres situation alvorligt.

        Jeg vidste ikke at der var et folkemord igang i Sudan indtil for nogle måneder siden. Jeg har kendt til koncentrationslejrene i Kina i mange år, men det er stadig ikke noget folk rigtig snakker om eller tager sig af.

        Vores vestlige verden er en strøtanke i andre verdensborgeres hoveder på samme måde som de er strøtanker i vores. Forskellen er bare at de godt ved at det er sådan mens vi bliver overraskede over hvor små vi er.

        • vandsjov@feddit.dk
          link
          fedilink
          arrow-up
          1
          ·
          4 days ago

          Sikke en masse tanker - jeg tænkte først “Orv, hvem har jeg nu gjort sur” 🙃

          Jeg har selv rejst lidt rundt i verdenen. Noget der springer mest ud var da jeg blev inviteret til aftensmad hos vores taxachauffør i et mellemøstlig land. Det var i noget meget trist betonbyggeri, men familien var der og det var noget af en oplevelse at spise med. Tror også at naboer blev inviteret til at se os vesterlændinge, haha. Efter maden talte vi sammen og diskuterede alle mulige forskelle imellem vores kulturer. Jeg husker ikke detaljerne, men vi talte bl.a. om religion og homoseksuelle, hvor vi var ret uenige men det var den mest saglige diskussion jeg nogensinde har haft of emnet.

          At være ude at opleve ting som dette har også været med til at få mine tanker over på at vi ikke er så forskellige. Vi har forskellige kulturer men i bund og grund vil alle det samme. Så min tankegang er ændret fra at folk (også danskere) for det meste er rare og gerne vil mig det godt. Det er ikke altid det man oplever, men folk har så travlt i dag og jeg tænker at der nok er en grund til at folk ikke er venlige - ikke fordi de ikke gerne vil være det - men vi har generelt ikke overskud til det. Prøver selv at være venlig, men nogle gange er der bare ikke tid til det.

          Folk lever deres eget liv. Mange danskere følger ikke med i kaosset i amerikansk politik og har mere fokus på hvad der sker mere lokalt. Jeg forstår ikke at nogen (stadigvæk) kan være så “Trump-forelsket”, som nogle folk tydeligvis er, men det har fået mig til at se bedre forstå hvordan andre diktatorer kommer til magten og hvordan de ende med at beholde den. Og det bekræfter mig endnu en gang i at vi alle ikke er så forskellige.

          • Nangijala@feddit.dk
            link
            fedilink
            arrow-up
            2
            ·
            4 days ago

            Ja, undskyld, jeg er et kæmpe sludre-chartol både online og irl og har efterhånden opgivet konceptet om at fatte mig i korthed. Ved dog godt at det virke lidt voldsomt hvis man er modtageren 😅

            Det lyder som en meget spændende oplevelse og den minder også ret meget om den oplevelse jeg havde lige bortset fra at min veninde er oliestat-middelklasse så de bor i et kæmpestort palæ og har tjenere osv. Men de var utroligt gæstfrie og meget nemme at tale med om emner, hvor vi slet ikke var enige. Ironisk nok var det eneste samtaleemne, som forsagede en ophedet debat, da faderen i huset blev bevidst om at min kæreste og jeg ikke vil have børn. Det kunne han slet ikke holde ud fordi vi “er gode mennesker og verden har brug for flere gode mennesker. Der er nok røvhuller derude”. Det var mere eller mindre hans ord, men som du nok kan forestille dig, sagt med en varmblodet arabisk mands fulde intensitet så det var en speciel oplevelse både at føle at man fik en kæmpe kompliment og skældud samtidig.

            Jeg kan totalt følge dig med travlheden og det manglende overskud. Jeg er ikke selv specielt nærværende eller social i perioder hvor der er meget tryk på. Nogle menneskers tilværelse er en konstant stress tilstand og det er bare gift for sjælen og for fællesskabet. Det er forresten fantastisk når man kan opleve en kultur, som er så stik modsat ens egen og alligevel glemme at man ikke hører til der. Det er bare folk, der render rundt og passer deres hverdag ligesom vi gør. Det var spændende at se hvordan deres samfund var sat op. Hvordan klimaet dikterede deres døgnrytmer. Det var så befriende at kunne gå ud om natten og opleve ting og temperaturerne endelig kom ned på 38 grader. Det føltes som en let brise lol, men det forstår du jo også! Man indser virkelig hvad ægte varme er når man har været dernede.

            Jeg er fuldstændig enig med dig der. Jeg synes også at især 2025 har været en god førstehåndsindlæring i hvor lidt der skal til for at vores højtelskede stabilitet kan væltes. Synes noget af det mest sindssyge er at være vidne til det stigende jødehad igen. Det er så sygt at se hvordan folk på både højre og venstrefløjen med stolthed har taget jødehadet til sig og aktivt forsøger at gøre livet surt for uskyldige mennesker, der ikke kan styre hvor eller hvad de er født som. Man forstår virkelig nu hvor nemt det er at fremelske diktatoriske styrere. Der skulle ikke mere til end en pandemi, et par krige og en inflation på fem-seks år og bum, så har vi alle sammen mistet forstanden. Jeg frygter sådan at jeg selv falder i had-hullet. Har virkelig mærket det dybt henover i år. Mest til Amerika fordi jeg simpelthen føler mig så forrådt som allieret. Mest af alt savner jeg bare at leve i en verden hvor man stadig kunne tale med hinanden og alle var bevidste om hvor grænserne gik. Trump har virkelig væltet det hele på den front.